Så blev drivhuset endelig ryddet, og det var også blevet temmelig træt at se på.
Men alle de resterende og temmelig smagsløse tomater skal jo ikke gå til spilde, de skal da syltes. Det blev den klassiske søde syltning med vaniljestang, som jo næsten smager som en dessert og er virkelig dekorativ at have stående.
Jeg valgte at blande både grønne, røde og gule, så det giver lidt spil i glasset. Desuden fandt jeg nogle fine genbrugte glas, så kan jeg bruge dem som værtindegaver.
Når først tomaterne er skyllet og stilkene fjernet, skal de deles i grønne og ikke grønne. De helt grønne skal nemlig prikkes og koges nogle minutter i lagen, som består af:
1 dl. edikke
1 dl. vand
600 gram sukker
1½ vaniljestang
De grønne tomater skal stå et par timer i lagen, inden de skal have et opkog. De resterende røde og gule tomater prikkes og tilsættes, når lagen lige begynder at koge, skal de af blusset. Glassene kan enten skoldes eller skyldes/rystes med Atamon – hvad man er til – inden tomaterne fordeles i glassene
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.Ok